• Mandag* kl. 8.05 - 18.00
  • *Telefonen lukker kl. 17.00
  • Tirsdag - torsdag kl. 8.05 - 17.00
  • Fredag kl. 8.05 - 16.00
43633808

Kastration og sterilisation af hund

Overvejer du at få din hund neutraliseret, hjælper vi dig gerne med at vurdere, om indgrebet passer netop til din hund. Beslutningen afhænger blandt andet af køn, alder, race, størrelse, helbred, adfærd og årsagen til, at du overvejer neutralisering

Sådan foregår selve operationsdagen

  1.  Du modtager en besked dagen før med instruktion om faste og mødetidspunkt fra klinikken
  2. Ved ankomst henvises du til en lidt roligere del af klinikken, hvor  hunden bliver lyttet på af en dyrlæge, så bedøvelse og smertelindring kan tilpasses.
  3. Mens du sidder med eller ved hunden, får den en for-bedøvende indsprøjtning og hunden kan derefter slappe af sammen med dig.
  4. Når hunden er blevet træt overtager vores uddannede personale hunden og du er nu velkommen til at tage afsted og komme retur efter aftale.
  5. Under bedøvelsen overvåger vores specialuddannede sygeplejersker hunden nøje med blandt andet plus, vejrtrækning, blodtryk, temperatur, iltmætning og co2 niveau
  6. Inden hunden vågner fra bedøvelsen, kontakter personalet dig, så du kan nå tilbage til klinikken inden hunden vågner helt.
  7. Når du ankommer igen til klinikken, vil du få din hund i armene eller mulighed for at sidde ved den mens den vågner helt op. Dette giver en meget roligere opvågning og restituering
  8. Ved hjemsendelsen gennemgår vi medicin, aktivitet, sårpleje og kontrol

Hvad er forskellen mellem en kastration og sterilisation?

Ved en kastration af en hanhund fjernes testiklerne, så produktionen af kønshormoner reduceres markant og sædcelleproduktionen stoppes. Ved det indgreb, der i daglig tale kaldes sterilisation af en hunhund, fjernes æggestokkene og i nogle tilfælde også livmoderen. Det betyder at hunden ikke længere kommer i løbetid eller kan blive drægtig.

Neutralisering kan have både fordel og ulemper. Effekten på adfærd er ikke ens hos alle hunde, og et kirurgisk indgreb bør ikke vælges som eneste løsning på et adfærdsproblem uden en individuel vurdering. Spørg gerne din dyrlæge til råds

Hvornår kan en hund neutraliseres?

Der findes ikke en rigtig alder for alle hunde. Det bedste tidspunkt afhænger af hundens køn, race, forventede voksenvægt, fysiske udvikling og helbred. Vi anbefaler derfor en samtale eller konsultation, før I beslutter jer. Hos hunhunde planlægges indgrebet normaltvis mellem to løbetider, medmindre der en medicinsk grund

Medicinsk kastration af hanhund

En medicinsk kastration er et tidsbegrænset alternativ til operation. et hormonimplantat lægges under huden og reducerer i en periode testiklernes hormonproduktion. Løsningen kan blandt andet bruges, hvis man ønsker at vurdere en mulig hormonrelateret effekt, før man tager stilling til kirurgisk kastration. Virkningen kommer ikke øjeblikkeligt, og hunden kan fortsat være fertil i begyndelsen af forløbet. Vi rådgiver om forventet effekt og varighed ved konsultationen

Efter operationen

Du får udleveret en hjemsendelsesinstruks inden du forlader klinikken. Vi anbefaler blandt andet at hunden skal have ro og korte tur i snor den første uge efter operationen, mens såret heler. Hunden må ikke slikke i såret og skal bruge krave eller bodystocking efter vores anvisning. Kontakt os ved tiltagende hævelse, sivning, blødning, udtalt smerte, gentagende opkastninger, markant sløvhed eller hvis såret åbner sig

Ofte stillede spørgsmål

Tager min hund på efter neutralisering?

Energibehovet kan falde efter neutralisering, Vægtøgning kan ofte forebygges med tilpasset fodermængde, motion og løbende vægtkontrol. Vi kan også lave en tilpasset fodervejledning efter neutralisering.

Ændrer kastration min hunds personlighed?

Hundens grundlæggende personlighed forsvinder ikke. Hormonrelateret adfærd kan ændre sig, men effekten varierer, og indlært eller frygtbaseret adfærd kræver ofte anden hjælp.

Er neutralisering altid den bedste løsning?

Nej. Beslutningen bør træffes individuelt. Vi hjælper med at afveje mulige fordele, ulemper og alternativer