Lidt historik
Jytte blev uddannet i 1979 og startede i blandet praksis i Odsherred. Her arbejdede hun med alle dyr lige fra heste, køer, svin, får, hunde, katte og høns. Senere blev hun ansat på Gentofte Dyreklinik, hvor hun arbejdede med hunde og katte og andre små familiedyr.I 1992 blev Jytte godkendt som fagdyrlæge indenfor smådyr, en godkendelse, der skal fornyes hvert 5. år og kræver at man gennemfører regelmæssige kurser indenfor sygdomme.
Mange af Jyttes klienter har således også kommet hos Jytte igennem mange år, hvilket er med til at skabe den unikke og familiære stemning, som vi er så glade og stolte af her på klinikken.
Den 1. februar 2024 gik Jytte på velfortjent pension efter 45 år som praktiserende dyrlæge og 40 år som klinikejer. Den 1. januar 2024 tiltrådte veterinærsygeplejerskerne Iben og Katrine som klinikchefer og har overtaget ledelsen på klinikken.