Laserbehandling hos Brøndby Dyreklinik
En laserbehandling er en blid, smertefri og effektiv metode til at fremskynde heling, dæmpe smerte og reducere inflammation i både muskler, led, sår og hud. Hos Brøndby Dyreklinik bruger vi moderne laserudstyr, der stimulerer kroppens naturlige helingsproces og hjælper dyr med alt fra gigt og muskelskader til sårheling efter operation.
Her er en lille historie fra en af vores klienter, som har været i laser behandling
Da Sally, vores Dansk Svensk gårdhund, var 14 år gammel begyndte hun at skrante en del. Hun ville bl.a. ikke lege med sine bamser eller bolde mere som hun ellers altid havde gjort dagligt. Hun var begyndt at gå meget langsomt og havde sværere ved at rejse sig.
Vi fik en tid hos dyrlægen der konstateret at Sally var noget gigtplaget og stiv i hofterne og skulderne. Vi fik foreslået at Sally kunne prøve laserbehandling som kunne løsne op i de spændte muskler.
Vi sagde, ja tak og Sally fik sin første behandling.
Dagen efter kunne Sally gå meget bedre og hun lagde op til leg med hendes bamse som hun legede lidt med, dog i meget kort tid den dag.
Der var en meget tydelig forbedring i Sallys bevægelser. Sally fik 3 behandlinger med nogle dages mellemrum og et par behandlinger efter nogle uger og derefter har hun fået ca. hver anden måned.
Nu er hun blevet 15 år gammel og har det super godt. Hun leger lidt hver dag og har ikke svært ved at gå eller rejse sig mere.
Det er helt sikkert, at Sally skal blive ved med at have laserbehandlinger til hun ikke er her mere.
Venlig hilsen
Sallys mor og far