Hold i hånd tider – tryghed før og efter operation

På Brøndby Dyreklinik gør vi os umage for at skabe en tryg og rolig oplevelse for både kæledyr og ejere – især når der skal foretages en operation. Derfor tilbyder vi vores særlige og meget populære Hold i hånd tider, som vi har praktiseret i mange år med stor succes.

Ved en Hold i hånd tid skræddersyr vi hele forløbet til din hund, så vi undgår unødig indlæggelse. Når du ankommer, bliver din hund undersøgt af en dyrlæge, og får derefter en beroligende indsprøjtning – mens du stadig er ved dens side. I bliver placeret i rolige omgivelser væk fra venteværelset, hvor din hund langsomt bliver træt og afslappet.

Når hunden er klar, følges den direkte over til operationsstuen af dyrlægen og en veterinærsygeplejerske, hvor den bliver lagt i fuld narkose, og operationen gennemføres. Du får samtidig at vide, hvornår du kan være tilbage på klinikken igen, så du kan sidde sammen med din hund i opvågningen.

Vi oplever, at hunde, der har haft en Hold i hånd tid, vågner mere roligt og kommer sig hurtigere. Hele forløbet bliver mindre stressende, og restitutionstiden forkortes. Det er til gavn for både hund og ejer – og netop derfor er Hold i hånd tider blevet en fast del af vores tilgang til operationer.

Vil du høre mere om vores Hold i hånd tider eller bestille en tid? Ring til os - vi står klar til at hjælpe dig og din hund til en rolig og tryg oplevelse.

Ring og hør mere