Den kræsne hund

Skrevet af veterinærsygeplejerske og hundetræner Katrine Hammer | 7. apr 2017

Det kan være forbundet med utroligt mange frustrationer at have en kræsen hund.
Der er nemlig ikke noget, der skærer så dybt vores hjerter, som når vores kære hund nægter at spise det, der bliver serveret for den.


Kræsenhed starter ofte i hvalpealderen og er særligt typisk for de små hunderacer. Bekymringen for, om hvalpen nu også får alt det, den har brug for til at vokse og udvikle sig, kan få rigtigt mange hundeejere til at bevæge sig ud på kræsenhedens skråplan.


Det starter ofte ganske uskyldigt med, at hvalpen ikke går til truget og spiser, når vi sætter skålen ned. Det er mange timer siden den lille sidst fik mad – den MÅ da være sulten og have brug for at spise!


Nu bliver du bekymret. Er der noget i vejen med foderet? Hvorfor spiser hvalpen ikke? Du prøver måske flere gange at vise den skålen med foder men hver gang kigger hvalpen blot uinteresseret på skålen. Du venter. Og venter.
Henad aften har hvalpen stadig ikke spist. Nu er det familiens tur til at spise og den lille hvalp snuser efter duftene af jeres mad. Efter aftensmaden tager du ud af bordet. Hvalpen følger ivrigt med frem og tilbage. Du viser den igen skålen med tørfoder – nu MÅ den da spise, den ser jo tydeligvis sulten ud!


Men nej. Hvalpen kigger uinteresseret på skålen – denne gang på afstand.

Og så sker det. Stresset og bekymret for din lille hvalps velfærd får du øje på den: Den lille stump krebinet, som ikke blev spist op.
Du hakker den i små stykker og blander den i skålen med tørfoder. Hvalpen ser interesseret på, det er et godt tegn. Du sætter skålen ned og hvalpen går direkte hen og – HALLELUJA – den spiser HELE portionen!!!


Lige dér skete det. Kimen er nu sat. Du blev belønnet for at tilsætte godter til tørfoderet og hvalpen blev belønnet for sin tålmodighed!


Måske prøver du igen med rent tørfoder – med samme resultat. Måske lader du den endda gå helt indtil næste morgen, inden du giver dig og blander lidt lækkert i tørfoderet.

Eller også blev du simpelthen så lettet over, at hvalpen spiste sin mad, så det nu er din foretrukne strategi, at blande tørfoderet op med lidt rester fra de riges bord.

Måske er du heldig, at du på den måde får din hund til at spise en nogenlunde fornuftig næring. Måske er du uheldig og får en spisende - men overvægtig – hund. Eller måske er du bare virkelig på tur ned af kræsenhedens rutschebane….


Er det sidstnævnte tilfældet, kan du se frem til at skulle gøre endnu flere krumspring i fremtiden, for at få din nu kræsne hund til at spise. Du prøver med alle tænkelige typer og mærker af tørfoder. Samme resultat!

Og nu er det ikke længere nok med lidt krebinet blandet i tørfoderet. Din hund spiser kødet og lader resten ligge tilbage i skålen. Nu skal der sovs til! Eller nye typer kød. Eller fisk. Eller tartar. Eller en bestemt hjemmelavet leverpostej fra en bestemt slagter (Yes – det er en historie fra det virkelige liv)!! 
Eller måske bare noget helt nyt hver 2. dag for at tilfredsstille din hunds smagsløg?


Det sætter krav til din kreativitet og opfindsomhed. Det er måske meget godt – eller også ER det bare en belastning i en travl hverdag!


Nu klager du din nød til dyreklinikken. Og det kan vi sørme godt forstå! Og heldigvis kan vi også hjælpe dig. Men først skal du tage stilling til dette spørgsmål:


Hvad ønsker DU, at din hund skal spise i fremtiden?


Er dit ærlige svar og ønske, at din hund skal spise det tørfoder, du serverer for den, så kan du roligt læse videre.
Allerførst skal du vide, at hundes ædemønster ikke altid svarer til vores forventninger. Forventningen er nemlig, at de spiser, når der bliver serveret – det gør vi jo selv. Det er bare langt fra tilfældet med vores hunde. Hunde, der ikke er såkaldte ”mad-ører” vil spise, når de mærker sult – med mindre selvfølgelig, at vi serverer noget rigtigt lækkert for dem.

Bevares, de fleste mennesker kan da også altid klemme lidt kage eller slik ned, hvis det bliver tilbudt. Det kan jeg i hvert fald. Og styrer jeg mig ikke med lækkerierne, så er der ikke meget appetit tilbage til aftensmaden!

Nu ved du, at din hund spiser, når den er sulten (nok). Så tag det helt roligt og stålsæt dig. Gør dig hård om hjertet – der er mange andre ting, der er vigtigere for din hund end mad. F.eks. dit selskab. Meningsfyldte aktiviteter. Nye og gode oplevelser. Gode gåture. Kærlighed (ikke madrelateret).

Få resten af husstanden med på planen – det nytter ikke, at der er nogen, der modarbejder dig og mætter hunden i det skjulte!


Når du har gjort det, kan du bruge følgende tips:

  • Tilbyd din hund måltid 2-3 gange dagligt. Fjern skålen, hvis din hund ikke har spist indenfor et kvarter. En ressource, der altid er tilgængelig mister værdi! Desuden bliver foderet kedeligt af at stå fremme for længe.

  • Endnu bedre er det dog helt at fjerne skålen! Fra nu af skal din hund aktiveres med al sin mad. Undersøgelser viser, at dyr spiser mere, når de skal arbejde for at få mad. En ekstra sidegevinst ved dette er desuden, at du får en dejlig velstimuleret hund, der får brugt sin energi på fornuftige aktiviteter. Aktivering med maden kunne f.eks. være at søge det i græsset, en aktivitetsbold med foder, at søge det gemt i stuen m.m. (mere om det i et senere blog indlæg)

  • Undlad at ”overvåge” din hund. Mange hunde mærker et pres i forbindelse med dette og det gavner bestemt ikke. Lad din hund spise – eller vælge IKKE at spise – i fred. Fjern senere foder, der ikke er blevet spist op.

  • Undlad selvfølgelig i en periode ALLE former for godbidder, tyggeben, dentastix, madrester og alt andet, der ikke er dens tørfoder. Undtagelsen kunne være en hvalp, der skal lære mange nye ting – her er det tilladt at bruge en lille mængde gode godbidder i bitte små stykker, når svære discipliner skal indlæres (f.eks. at komme når der bliver kaldt, hilse pænt, gå pænt i snor m.m.).

  • Giv det en periode på 14 dage. Mit bud er, at din hund snart begynder at spise, det du ønsker.

 

God fornøjelse - det skal nok lykkes dig!

 


(ovenstående gælder kun for hund – med katte forholder det sig anderledes, da de ikke kan tåle at sulte)

 

Del denne historie
Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev Vi er en del af VetFamily, som står bag Netdyredoktor.

Tilmeld dig Netdyredoktors nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.